The Spicy Gang

Foto: Johnnie Jacobsen

Lea Thorlann & The Spicy Gang
Lea Thorlann, voc – Lasse Storgaard, key/orgel/bas – Jakob Frandsen, gui – Marco Diallo, dr.

Vi indspiller live i studiet “The Village” med publikum lørdag d.3.november kl.17-19.        Alle er velkomne!!! Skalbakken 15 i Vanløse.

Med solid backing fra The Spicy Gang tager Lea Thorlann lytteren med på en musikalsk rejse til Rhythm’n blues og gospel-genrens eget hjemland USA, med et repertoire bestående af blues klassikere og egne gamle, og egne spritnye sange. Med rødderne dybt rodfæstet i den melodramatiske amerikanske muld, guider de gennem et landskab præget af charme, mangfoldighed og rytme, som er sjældent set på denne side af Atlanten.

Sammenspillet i The Spicy Gang er legende og levende og med stor glæde. De 4 musikere har spillet i utallige sammenhænge og genrer, hvilket former en bølgelænge, der går op i højere musikalsk enhed, som burde blive til et grundstof.

Ud over The Spicy Gang er Lea Thorlann også én af ”The Bells of Joy” hos Troels Jensen & the Healers, som udgav ny CD i august 2017, hun er i front som Mama Joplin i orkesteret ”Waitin’ for Janis” med Janis Joplin fortolkninger, og har igennem mange år sunget med Ladies Sing the Blues, som blev nomineret af Danish Music Award til Årets Bedste Bluesudgivelse 2009.

Hun har sunget kor på div.indspilninger for bl.a.: Billy Cross, Thorbjørn Risager, Alain Apaloo, Wonderbrazz, H.P.Lange, Delta Blues Band m.fl.

I 2009 udkom debutalbummet ”Untitled”, hvor alle sange er skrevet af Lea Thorlann.

ROOTS ZONE skrev:
“Lea Thorlann mixer på en charmerende måde blues, rock, jazz og gospel på et mere end lovende debut-album med både humor og holdninger”
GAFFA skrev:
“Sydende, charmerende, karismatisk miks af blues, soul og gospel”

“Untitled” kan købes på:  www.amazon.co.uk og www.discogs.com

Og høres på Spotify eller  http://www.myspace.com/leathorlannthespicygang