Katten Snooze

”Katten Snooze synger kattejammer blues”, er snart klar til at springe ud.
Vi afholder release  og laver en lille koncert med sange og uddrag fra historien.
D.27.oktober kl.14-16 på Bartof Station, Solbjergvej 3, Frederiksberg imageJeg har lavet en børnehistorie om Katten Snooze, som indeholder korte bluessange og hyggelige tegninger. 
Katten Snooze bor hos en familie, hvor der altid sker ting og sager. Og nu er Onkel Hennings hund, Vovvov død. Så Onkel Henning går helt i hundene. Så synger Katten Snooze en ”Alene Blues”. Men Far Kran og Mor Sysser henter ham i Herning, og kører ham hjem i Folkevognsrugbrødet, hvor Pil og Aske, de to børn, venter spændt. 
Historien er for børn i alderen 5-8 år (og alle forældre – og voksne) 
Historie og sange er skrevet og sunget af mig, guitaren spilles af Paul Banks, tegningerne er lavet af min søster i Australien, Nina MB Nielsen, og alt det tekniske (som er helt sort for mig) har min kæreste Gijs Dirks stået for.
Og fra d.27.oktober kan den downloades her!
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *